Naturlig dansk hudpleje

Reklame (produkterne er modtaget som gave)

Jeg har gennem nogle måneder testet 4 produkter fra Skagen Seaside, der er et forholdsvis nyt dansk hudpleje mærke.

Bag firmaet står Didde G. Winther der ønskede at skabe en naturlig, vegansk og økonogisk hudpleje serie med fokus på god kvalitet, og med afsæt i Skagens natur og råvarer fra området på toppen af Danmark, hvor Didde og hendes familie bor.

Produkterne er bygget op omkring olie og pulver fra den powerfulde Baobab frugt, samt Havtorn, Tang og naturlig duft af Lyng, og resultatet er milde, plejende og nærende hudpleje produkterder er gennemgående for serien længere nede men her er først en lille gennemgang af de 4 produkter jeg har testet og hvad jeg synes om dem.

Der er 2 serier, en i kobberfarvet emballage som omfatter hudpleje produkter, kropsprodukter, håndsæbe og håndcreme samt shampoo og conditoner og en serie i guldfarvet emballage som er produkter til børn.

Kort om de to mest afgørende ingredienser i produkterne

Baobab olien har mange forskellige egenskaber, og først og fremmest er det en olie med små molekyler  hvilket betyder at den absorberes hurtigt, så huden ikke virker fedtet, og samtidig ikke virker tilstoppende på porerne. Olien har en høj koncentration af vitamin A, C, D, E og omega 3, 6, og 9 og det betyder at olien nærer, plejer, beskytter og fugter huden.

Havtorn er en effektiv antioxidant, også i hudpleje produkter og beskytter huden, og samtidig har den også helende og regenererende egenskaber og den smukke gule farve fra bærene giver en smuk naturlig farve.

Min mening om de 4 produkter jeg har testet

⭐️ Baobab Face Oil er klart min favorit af de 4 produkter og jeg har brugt hver en dråbe, som du også kan se i videoen (godt hjulpet på vej af min kæreste, der er vild med den)  😉

Den er let i konsistensen og absorberes hurtigt, så man får ikke en fedtet og olieret fornemmelse, men huden føles derimod fugtet og blød og får en lækker glød, og så er den ret drøj i brug og jeg synes den har holdt virkelig længe.

Jeg har både brugt den alene efter rens, men jeg har også kombineret den med min øvrige hudpleje som erstatning for min fugtighedscreme, og har kommet den på efter rens, serum og øjencreme og begge dele har fungeret rigtigt fint for mig.

Jeg havde den også med på ferie i Italien sommer, og her brugte jeg den om aftenen når jeg havde været i bad og renset huden, og det var helt fantastisk dejligt at få fugtet huden og næret det godt efter en lang dag i solen. Og så havde jeg faktisk glemt at få en scrub med, så der brugte jeg en lille smule af face oilen sammen med lidt italiensk fint kaffegrums, og det fungerede også helt vildt godt.

Den har en meget diskret og sart duft som kommer fra lyng, og som jeg synes giver olien en fin signatur, uden at det på nogen måde bliver overdøvende, og det er en faceoil jeg virkelig kan abefale hvis du også elsker et let, fugtgivende olie til ansigtet.

⭐️Baobab Body Lotion kommer ind på en anden plads af de 4 produkter jeg har prøvet. Den er let og tynd i konsistensen, og ligesom olien absorberes den hurtigt på huden, og efterlader den blød og fugtet, og har samme milde duft som olien, som jeg personligt rigtigt godt kan lide.

⭐️Face & Body Scrub’en er lidt atypisk i forhold til langt de fleste scrubs, da den er i pulver form og skal blandes med vand, olie eller en rense/vaske produkt, for at få en cremet konsistens inden den bruges.

Jeg er generelt meget glad for mekaniske scrubs (som du bl.a. kan læse mere om her), det vil sige scrubs og exfoliators med små korn, der fjerner døde hudceller og renser huden.

Og scrubben her er ingen undtagelse. Den scrubber huden blidt og huden føles dejlig blød og lækker bagefter, ligesom jeg kan lide det 😉

Den indeholder Baobab pulver, tranebær og bambus fibre, der blidt eksfolierer huden samtidig med, at den tilføjer vitaminer fra Baobab pulver og Havtorn, som bl.a. er rig på C-vitamin, magnesium og calcium.

For mig er det dog en lille ulempe at den er i pulverform, i stedet for at være klar til brug med det samme, for det gør det lige en tand mere besværligt at bruge den, synes jeg, men for andre vil det måske ikke gøre den store forskel, og i virkeligheden er det jo bare et spørgsmål om vane.

Jeg har jeg kun brugt den i ansigtet, men den kan som navnet antyder også bruges på kroppen, og jeg har brugt den med vand hver gang, men er sikker på at det også vil være meget lækkert at blande den med lidt af face oilen.

⭐️Baobab Heal Balm har jeg ikke nået at få brugt så meget endnu, men er sikker på at det ændrer sig nu hvor efteråret og vinteren rammer os. Det er en fed balm lavet til at give intensiv pleje og fugt til særligt tørre steder, og er tilsat antiseptiske og heelende ingredienser.

Jeg forestiller mig i sær den er god til tørre vinterlæber og glæder mig til at teste den på min søns hænder, der har en tendens til at få røde, tørre pletter der sprækker på hænderne, når kulden slår rigtigt ind (jeg håber selvfølgelig at han undgår dem helt i år, men hvis de kommer så er jeg klar).

Min samlede vurdering

Jeg er stor tilhænger af milde, rene og naturlige produkter og derfor rammer Skagen Seaside også plet hos mig, med det ekstra plus at det er dansk ovenikøbet, og at der står en stifter bag med noget på hjertet.

Jeg er vild med baobab oliens egenskaber og jeg har altid haft en forkærlighed for ansigtsolier, så det er ikke svært for mig at være særligt vild med face olien, som også min kæreste har været ret glad for at bruge, og så kan jeg godt lide den sarte duft produkterne har.

Priserne er fra 149,- og op til 545,-

Er du til rene, naturlige skønhedsprodukter, der samtidig også er veganske og økologiske, kan jeg varmt anbefale dig at tjekke produkterne og mærket ud. 

Nyt på bloggen

Der kommer flere og flere forskellige indlæg på bloggen, og jeg skriver både om de produkter jeg selv bruger og har brugt gennem længere tid, men tester også nye mærker og produkter, så jeg kan dele det med dig.

Når jeg modtager produkter i gave for at prøve dem af, skal jeg skrive “reklame” på indlægget, også selv om jeg ikke får penge for at skrive om dem.

Men uanset hvad, så får du min ærlige mening om produkterne, samt en forklaring som du så kan bruge til at vurdere om produkterne er noget for dig.

Det jeg sætter pris på er måske ikke det der er vigtigst for dig, mens det jeg ikke er så vild med måske netop er det, der virker for dig.

Kærligst Anja

Del dette indlæg

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Del på Printerest