Naturlig dagmakeup på 7 minutter

7 minutter.

Det er den tid det tager mig, at lægge en naturlig og lækker dagmakeup om morgenen.

Faktisk vil jeg vove den påstand, at det tager mig lidt kortere tid, når der ikke er kamera på 😉

Men anyway, her viser jeg dig hvordan jeg lægger den dagmakeup, jeg stort set altid har på, med mindre der skal ske noget ekstra.

Jeg synes selv den er naturlig og lækker.

Og at de 6-7 minutter er godt givet ud, hver morgen.hverdagsmakeup

Jeg har mest fokus på at få min hud til at se sund ud, give den glød og shine.

Det kan jeg godt lide nemlig.

Jeg bruger 9 forskellige produkter.

Og 2 forskellige pensler.

Det du kan se på billedet her.

Det er da til at overskue, ikk?

Jeg hører mange sige, at de synes det er svært at finde tiden til at lægge en let makeup om morgenen.

Og at de ofte bare lige når at komme lidt mascara på vipperne.

Og det kan jo også være helt fint.

Men hvis du nu er en af dem, der har fået bildt dig selv ind, at det tager halve timer og et væld af produkter, så kan denne her video måske få dig til at ændre den opfattelse.

Og som med alt muligt andet her i livet, så tager tingene som regel lidt længere tid i starten.

Og med tiden (og øvelse) kan du gøre det hurtigere og hurtigere.

Min hverdagsmakeup – trin for trin

Jeg har fugtet min hud med fugtighedscreme inden jeg går i gang.

Først huden:

  1. Farvet dagcreme fordeles for fingrene i hele ansigtet. Og er der brug for ekstra dække, fx. på kinder, næsefløj mv. giver jeg det lige et ekstra lag, når det første lag er lagt.
  2. Løs mineral pudder fordeles med en flad Ultra Brush. Mineral pudderen giver et ekstra lag dække på huden, matterer let men har samtidig lidt glød og reflekterer lyset, og det giver huden et fint, levende og sundt look.
  3. Fugtigheds mist sprayes let i ansigtet for at sætte pudderen fast, og for at give et frisk, fugtet look til huden.

    Så bryn:

  4. Brow Gel fordeles i mine bryn. Jeg er fan af bryn gelen her, fordi jeg synes den markerer mine bryn let og naturligt, og så er den super nem at bruge.

    Så øjenmakeuppen og let contour/highlight:

  5. Øjenlågsprimer fordeles på øjenlåget, i et meget tyndt lag. Primeren sikrer at min øjenskygge bliver siddende HELE dagen, og at den er nemmere at komme på, og bliver mere ensartet og gennemfarvet på låget.
  6. Lys øjenskygge kommes på øjenlåget op til globelinien med en øjenskygge pensel og blendes i overgangen så der ikke er nogen skarp linie der hvor den slutter.
  7. Den samme lyse øjenskygge bruges som highlight øverst på kindbenet, samt let på næseryggen og lige under brynet. Jeg bruger min Ultra Brush som jeg også brugte til at komme mineral pudder på med.
  8. Lys brunlig øjenskygge kommes i globelinien for at markere den let, og blendes med samme øjenskyggepensel som den lyse.
  9. Solskinspudder kommes på/lige under kindbenet for at markere det let, med min Ultra Brush fra tidligere, og jeg fordeler også lidt solskinspudder let i pande, på næse, og overgangen fra kæbe til hals.

    Og nu mascara

  10. Mascara på vipperne. MASSER af mascara. Nærmest det punkt der tager længst tid i videoen, men jeg kan meget godt lide at bygge vippe fylden op, og mascaraen her er en af mine absolut favoritter.

    og prikken over iét

  11. Lipgloss – normalt kommer jeg først lipgloss på når jeg er på vej ud af døren, eller lige inden jeg går fra bilen til undervisning, job, møde eller hvad jeg nu skal, men den kom lige med her 🙂

https://beautyboost.dk/produkt/ultra-brush/

https://beautyboost.dk/produkt/lid-primer/

 

https://beautyboost.dk/produkt/eye-contour-brush/

https://beautyboost.dk/produkt/glominerals-lip-gloss/

https://beautyboost.dk/produkt/bronzer-sunlight/

Del dette indlæg

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Del på Printerest