Mit go-to makeup look

Jeg får altid en del spørgsmål om den makeup jeg har på, og derfor deler jeg lige mit go-to makeup look med dig i dag.

Det er sådan jeg gør laaaaangt de fleste morgener, og det tager ikke mere end 5 min. når man først er i “træning”.

Jeg vil kalde det et naturligt dag look, men det afhænger jo meget af, hvad du er vant til, og faktisk er det også det look der er basen, hvis jeg skal give den lidt ekstra gas, så er det ofte øjenmakeuppen jeg skruer op for.

Det viser jeg en anden dag.

Om morgenen gør jeg flg. inden makeup:
1. vasker mit ansigt med vand

2. sprayer med min face mist fra Yonka

3. kommer fugt serum

4. kommer dagcreme

5. kommer øjencreme

6. dupper faceoil

7. afslutter med et tyndt lag SPF25

Makeup looket trin-for-trin:

  1. Tinted Moisturizer, som er en farvet dagcreme med SPF30.  Jeg bruger farven MEDIUM.
    Fordeles med fingrene i hele ansigtet. Giver et naturligt dække, fugter så huden får lækker sund glød og beskytter mod solens stråler.
  2. Concealer i den inderste øjenkrog, en orange/peachy tone der dækker det blålige/mørke rande. Det er langt fra alle der behøver at bruge en concealer, ofte dækker den farvede dagcreme eller den foundation du bruger. Jeg bruger farven NATURAL.
  3. Løs mineral pudder kommes ovenpå med en stor pudder pensel. Jeg kan godt lide lige at sætte den farvede dagcreme lidt med en løs, farvet mineral pudder, men det er også et step du sagtens kan springe over. Jeg bruger farven NATURAL LIGHT.
  4. Bronzer på kindbenet for at give glød og farve. Jeg fordeler det også let langs hårgrænsen og kæbelinjen.
    Jeg kommer det også let i globelinjen for at skabe lidt dybde her, inden jeg kommer øjenmakeuppen på…
  5. Primer på øjenlåget. Fuldstændig uundværlig til at holde på øjenskyggen, så den ikke samler sig i globelinjen i løbet af dagen. Gør også øjenskygge farverne mere intense og nemmere at arbejde med.
  6. Øjenmakeup:
    Lys mat øjenskygge fra mit Contour kit på hele øjenlåget
    i globelinjen/på undersiden af brynbenet for at skabe mere dybde og for at løfte øjet

    Brunlig øjenskygge fra mit contour kit på undersiden af mit brynben for at skabe dybde og for at løfte øjet
    Varm orange/teracotta
    farvet blush/øjenskygge i den yderste øjenkrog og op i den brun øjenskygge

    Highlighter med shimmer i den inderste øjenkrog for at åbne øjet op og for at lysne.
    Den kommer jeg som regel også på lige under brynet og øverst på mine kindben for at give huden et ekstra lækkert og sundt shiny look.Her stopper jeg ofte med øjenskygge og går videre til mascara. Men for tiden er jeg super glad for at bruge de cremede øjenskygge sticks fra Glo, som jeg viser i indlægget.Stay Cream Shadow Stick midt på øjenlåget der tones i kanterne så den ikke ligger som en klat men hænger sammen med de andre øjenskygger på øjenlåget. Her i en super lækker kobber farve.
  7. Lash Thickener og Conditioner bruger jeg HVER DAG inden jeg kommer mascara på.
    Den er plejer og fugter vipperne, så de ikke knækker og bliver stride/stive, og samtidig giver den fylde og længde til vipperne, når mascaraen kommer på.
  8. Lip Gloss på læberne. Jeg bruger Lip Gloss hver dag, i forskellige naturlige nuancer, fordi jeg elsker det blanke look, og det gode ved dem fra Glo Skin Beauty er, at de indeholder fugtgivende ingredienser der plejer læberne samtidig, og jeg er sikker på at det er derfor jeg ALDRIG har/får tørre læber…

Mine bryn gør jeg ofte ikke noget ved, men i næste indlæg viser jeg dig hvad jeg gør, når jeg lige vil markere dem naturligt.

Well, det var mit go-to makeup look og jeg håber du synes det var sjovt at læse/se med.

Lad mig endelig vide hvis du har spørgsmål af nogen art.

// Anja

⇒ PS: Vil du lære at lægge en smuk og naturlig makeup på dig selv? Så er min makeup workshop lige noget for dig...Læs mere her.

Del dette indlæg

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Del på Printerest