Hvad er Yon-Ka Paris?
I klinkken arbejder jeg med det franske hudpleje brand yon-ka og i denne her video vil jeg fortælle dig lidt om hvorfor.
Der er flere grunde, men først og fremmest handler det om den følelse man får når man oplever noget der rammer en lige i hjertet og føles helt rigtigt, det kender du nok selv.
Jeg elsker yon-kas tilgang til hudpleje, jeg elsker duftuniverset og jeg elsker den totale wellness oplevelse behaldngerne giver – og så elsker jeg selvøfelige de resultater mine kunder får.
Yon-Ka paris er et fransk hudpleje brand med en holistisk tilgang til hudpleje. Det er naturbaseret hudpleje med professionelle, resultatorienterede behandlinger, der giver synlige forandringer i huden.
Yon-ka Paris har sit udgangspunkt i aromaterapien og bygger på den synergi effekt der er når både hud, krop og sind påvirkes og kommer i bedre ro og balance.
Produkterne er samtidig udviklet med øje for at kunne skabe forandringer og forbedringer i huden og derfor er der masser af forskning og tests bag, der bruges en lang række anerkendte ingredienser og patenterede formuleringer.
Der er delikate duftnoter fra essentielle olier som lavendel, rosmarin, cypress, timian og rosmarin, som tilsammen stimulerer krop og sind til velvære og ro og fornyet energi, og samtidig er en powerfuld sammensætning for huden, og virker rensende, regenererende, beroligende, balancerende og styrkende.
For mig er det vigtigt at jeg arbejder med produkter og behandlinger der giver en smukkere, stærkere hud i balance, og samtidig elsker jeg kombinationen af netop de effektive sider af ingredienserne for huden kombineret med aromaterapien, der giver en helt særlig oplevelse for kunden.
Yon-ka er også lig med massage teknikker der virker udrensende, drænende, opstrammende og som giver enerig og liv til huden, og alt det i kombination giver skønne, afslappende behandlinger, der giver fornyet liv til både hud, krop og sind.