Guide til mineral foundation

Det kan være lidt af en jungle, når du skal finde den type foundation, der passer til dig og din hud og derfor får du her en guide til mineral foundation.

Udover den rigtige farve, som dette indlæg ikke handler om, er det et spørgsmål om hvordan du gerne vil have din hud skal se ud, hvor meget du gerne vil have dækket og selvfølgelig også din hudtype.

I videoen her, giver jeg dig en guidet tour til de 4 forskellige typer foundations, jeg bruger allermest, og fortæller dig lidt om hver enkelt af dem, så du selv kan danne dig en idé om,  hvilken slags, der passer bedst til dig, og måske få ny inspiration til dit næste køb.

Jeg tager udgangspunkt i glominerals, men det overordnede træk er gældende for de fleste makeup mærker.

De 4 typer foundations er:

1.Farvet dagcreme – også kaldet BB/CC cream

  • en cremet, let dækkende foundation
  • giver et naturligt, fugtet look til huden
  • dækker let, og udjævner farveforskelle naturligt, uden at se makeuppet ud, og derfor er den nem at bruge, uden at du skal frygte synlige overgange til halsen
  •  Nem at bruge, da den bare skal fordeles på huden med fingrene.
  • Der er normalt ikke så mange forskellige farver at vælge imellem, da den ikke dækker så kraftigt og derfor tilpasser sig din hud, så det er typisk nemmere/hurtigere, at finde en farve der passer her.

Kan bruges i kombination med en løs eller fast mineral pudder foundation, for at give en bedre holdbarhed, og evt et mere matteret look til huden.

2. Løs mineral pudder – , .

  • let og naturlig dække af huden
  • med en smule “shine” så huden ser fugtet ud, og har glød og liv
  • Nem at bruge. Kommes på med en pudderbørste og arbejdes ind i huden, og kan bygges op i flere lag for at få mere dække, afhængig af behov og anledning.

3. Fast mineral pudder

  • let og naturligt dække
  • giver et helt mat look til huden
  • Fordeles med en pudderbørste, arbejdes ind i huden og kan brygges op i flere lag.
  • medium dække, der også egner sig til at dække fx bumser og rødme mv. ved at bruge en mindre pensel de steder det er nødvendigt

4. Flydende foundation

  • højtpigmenteret så en lille mængde giver et helt naturligt look, mens den kan bygges op til medium og fuld dække på huden.
  • Bruges sammen med en fugtspray og fordeles med en texture brush, for at få et helt naturligt og ensartet look på huden.
  • Efterlader huden med et medium fugtet look, og kan efterfølgende pudres, hvis du vil have huden mere mat, holdbar eller hvis du vil have mere dække.
  • umiddelbart den af de forskellige mineral foundation her, den der kræver mest øvelse at bruge, og hvor valg af den rigtige farve er vigtigt, da der er mange nuancer at vælge i mellem.

Hudtype og valg af foundation

Når det kommer til valg af foundation, gælder det samme som når du skal vælge en creme til din hud.

En tør hudtype har brug for masser af fugt (og evt. olie), mens en kombineret eller fedtet hudtype, som udgangspunkt ikke har brug for olie, eller for cremede produkter.

Hver makeup serie har typisk også forskellige foundations til de forskellige hudtyper, så her gælder det om at vide, hvad du kan lide at bruge (creme eller pudder) og hvor meget du gerne vil have dækket din hud, samt hvilket look (mat eller mere fugtet) du bedst kan lide.

Min hud er tør, og jeg kan klart bedst selv lide at bruge flydende foundations, og jeg bruger den farvede dagcreme når jeg har lyst til et meget naturligt look, og når min hud får mere farve og glød om foråret og sommeren…og ind imellem vælger jeg at bruge den løse mineral pudder ovenpå, til at give lidt ekstra dække og en lækker glød til huden.

Når det skal være mere dækkende, er min favorit den flydende foundation, der selvom jeg kommer flere lag på, stadig lader min hud skinne igennem og giver mig et “naturligt” makeuppet look – haha, håber du ved hvad jeg mener 🙂

Har du en favorit – eller er du i tvivl om  hvad du skal bruge – så smid en kommentar 🙂

Del dette indlæg

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Del på Printerest