Blå øjenskygge på den fede måde

Jeg er vild med blå. Både i mit tøjskab men også som øjenskygge. Og jeg møder mange, der er lidt bange for netop de blå øjenskygger, fordi de var unge i 80’/90’erne, hvor den ikke fik for lidt med kobolt blåt på øjnene. Fuld skrald. Det var sådan det skulle være dengang. Meeeen det kan ikke rigtigt sammenlignes med denne her smukke mørkeblå nuance, og mange af de andre dybe blå øjenskyggefarver der findes. Og så har vi jo også liiiige ændret lidt på måden vi bruger makeup siden dengang 😉

Sådan har jeg brugt den blå øjenskygge

1. Øjenskygge Primer på hele låget, samt den lyse fra paletten ovenpå 2. Blå i den yderste del af mit øjenlåg og under øjet, og tonet den 3. Den brune med shine midt på låget og tonet den sammen med den blå, og også under øjet oveni den blå. 4. Den lyse med shine i den inderste øjenkrog 5. og den matte brune til at tone den blå ud med, op i globelinjen, så den blå får en blød overgang. Og lige præcist det, kan faktisk være tricket du skal kende, hvis du synes det med blå øjenskygge er svært, fordi det kan komme til at se ud som om du har fået en på hovedet.

Flere muligheder

Men der er flere muligheder med paletten her. Jeg har også brugt paletten her til smokey eyes, hvor den blå ligger på hele øjenlåget, og det er også vildt lækkert, intenst og knap så hårdt som det klassiske sort/gråbrune smokey eyes look kan være. Og så kan de brune og lyse nuancer bruges til smukke, naturlige look, både mat og med shine. Jeg er altså vild med looket og den blå farve, og håber du kan lide det. Måske skal der en blå øjenskygge til samlingen – du finder den jeg viser LIGE HER i shoppen her på bloggen: Kærligst Anja