3 ting der redder mit look

Den anden dag, da jeg var ude på en opgave, slog det mig, at der er 3 ting, der er fast inventar i min taske, og som redder mit look gang på gang.

Godt nok holder min makeup ret godt og det er ikke fordi den som sådan “forsvinder” eller fader ud i løbet af få timer, men jeg kan meget godt lide følelsen af, lige at blive frisket op inden jeg går ind til et møde/job mv. fx efter en køretur eller bare sidst på dagen.

Og det var altså da jeg sad i bilen på p-pladsen den anden dag, og lige ville friske mit look op, at det slog mig, at jeg skulle huske at dele de her tre ting med dig, der læser med her.

De 3 ting er

1.Peach farvet eyeliner fra glominerals. Jeg har skrevet om den tidligere LIGE HER, hvor jeg viser dig, hvordan jeg bruger den, og det er altså en af de ting, der ligger og roder rundt i bunden af min taske. Den giver et lækkert, frisk og rent look til mine øjne, og fremhæver både blå og grønne øje, så de stråler endnu mere, og jeg er vild med den store forskel sådan en lille ting kan gøre, på ganske få sekunder. Samtidig åbner den også øjnene op og og giver et optisk større øje, så den er også genial til dig, der gerne vil have lidt større øjne.  Og fordi den er cremefarvet (og ikke hvis) giver den et blødt og naturligt look.

Denne her fremhæver dine øjne. Peach eye liner fra glominerals

2.Brighten Highlight Concealer, farve medium, fra glominerals. Denne lille vidunderpen ligger også i min taske og virker hver gang jeg lige trænger til at give huden et touch up. Jeg bruger den mest under øjnene, til at give huden her et boost, men den kan bruges alle steder i ansigtet. Den dækker let, fugter og reflekterer lyset og tilsammen giver det altså huden et top lækkert lookconcelaer der redder mit look.

3. Lipgloss. Velplejede, smukke læber kan redde ethvert look, og har jeg travlt (hvilket sker ind i mellem…hehe) og jeg ikke kan nå det hele, er det lipglossen der kommer på “on the go”. Jeg elsker blanke, smukke læber og lipglossen fra glominerals er ikke klistret som nogle lipgloss er, men giver blot en blød og velplejet følelse på læberne. Jeg varierer lidt mellem forskellige farver i neutrale toner, men mine favoritter er Naked, der er helt neutral, Persimmons, der har en orange/coral undertone og giver et frisk look og Blushing, der har en rosa undertone, og giver et mere blødt og feminint look.

gm-gloss-blushing-L

Har du nogen favoritprodukter, der redder dig hver gang?

Indlægget indeholder affiliate links.

https://beautyboost.dk/produkt/glominerals-lip-gloss/

https://beautyboost.dk/produkt/glominerals-eye-pencil-peach/

Del dette indlæg

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Del på Printerest